Udgivet i

Villa Lærke

Denne villa er en af byens smukkeste boliger. Villaen som er fuldt moderniseret består af 276 m² fordelt på 4 plan, hvor den ene er kælder.
Det er en helt unik bolig, hvor der gennem renovering er kræset for detaljen og det hele er udført med sans for arkitekturen.
Når man træder ind i boligen, kommer man ind i en hall, hvor man grundet glasgulv og gelænder får et smukt lyst rum, hvor det er muligt at se op til 2. sal. Der er et køkken-alrum med udgang til terrasse på stueplan, samt husets første toilet og 2 stuer med pejs.
1. sal rummer 3 værelser og 2 badeværelser. 2. sal består af en unik voksenafdeling, med walk-in, soveværelse og i åben forbindelse findes et stort badeværelse.

Læs mere Villa Lærke
Udgivet i

Villa Vega

Renovering af byhus fra 1886 til topmoderene byhus i New Yorker stil. De rå vægge og store vinduer går igen i flere af husets rum og giver en gennemgående rød tråd op igennem husets etager. Tappen der forbinder de 3 plan samt ståldørene med glasparti er specialdesignet til huset. Det første man oplever når man træder ind i huset er en indbydende hall med adgang til køkken-alrum og det første af husets toiletter. 1. sal indeholder husets stue og et værelse. På 2. sal finder man 2 soveværelser og et badeværelse. I kælderen finder man en mindre lejlighed med egen adgang. Der er brugt kvalitets materialer og smarte løsninger igennem hele renoveringen.
Husets stil passer til kvarteret, hvor der ligger mange byhuse og som nabo til baghaven finder man byens industrimuserum.
I forbindelse med renoveringen af byhuset, blev der bygget en overetage på og taget blev hævet.

Læs mere Villa Vega
Udgivet i

Lejlighed Ryle

Lejlighed i 2 plan med loft til kip og med synlige bjælker der giver en rustik stil. En unik trappe leder op til overetagen, hvor der er udsigt over køkken-alrummet, der er samlingspunktet i boligen. De mange ovenlys vinduerne gør boligen lys og skaber en fornemmelse af at være under åben himmel. Denne lejlighed er et eksempel på hvordan man kan få en mindre bolig til at syne stor og åben.

Læs mere Lejlighed Ryle
Udgivet i

Villa Cassiopeia

Flyttet køkkenet og hoveddøren. Døren lå ved gavlen før og ligger nu ved tilbygningen, for at man kommer ind i det store samlingsrum i stedet for at skulle igennem værelsesafdelingen. Køkkenet er flyttet hen i et gammelt børneværelse for at skabe ét stort køkken-alrum. Der er blevet lagt nyt gulv i hele huset, for at få et sammenhængende gulv. Ydereligere, blev der fjernet noget gangareal og bygget 25 kvadratmeter på, for at skabe køkken-alrummet. Derudover blev der lavet en forældreafdeling. I tilbygningen er der lys fra alle verdenshjørner og der er indsat loftvinduer centralt i rummet for at sikre et lyst rum.
Opvarmning er lavet af kombination af radiator (original varmekilde) og ventilation, det er de hvide stolper der ses i hjørnerne ved de store vinduer og ved opslagstavlen ved døren til entréen.
Før renoveringen, var der en udestue bygget på huset og den blev fjernet for at give plads til den nye tilbygning.

Læs mere Villa Cassiopeia
Udgivet i

Villa Svane

Denne bolig byder på 220 m² fordelt på 2 plan. Med de store vinduer og glasvægge er det en lys og indbydende bolig.
Stueplan byder på et køkken-alrum med stort vinduesparti ud mod haven, 4 værelser, hvor det ene har egen indgang, 2 badeværelser samt et værksted og en stor carport. Boligens 1. plan indeholder en åben stue med mulighed for at se udover køkkenalrummet samt en forældreafdeling med adgang til husets ene terrasse.
Under renoveringen af denne bolig, blev der bygget en ny overetage på og, hvilket sammen med de mange store vinduespartier og hvide facade giver villaen et meget moderne udtryk.

Læs mere Villa Svane